Dette er et spørgsmål vi har fået meget. Og det kommer an på mange ting.

Først og fremmest så skal det siges, at en webshop IKKE generere salg alene ved blot at være synlig på internettet. Nogle tror at når man opretter en webshop, så vælter der pludseligt salg ind. Dette er ikke tilfældet. Uanset hvor fantastisk ens produkt er.

En webshop kan sammenlignes 100% med at have en fysisk butik. Det kan være den flotteste butik med de mest fantastiske varer, men hvis der er ingen som ved at den ligger nede af en lille sidegade, så får man ingen besøgende. Og ingen salg.

Derfor handler det i høj grad om hvor meget larm man laver om sin webshop på andre kanaler (Så som: Sociale medier, blogs, betalt annoncering, mund-til-mund), når det kommer til hvor succesfuld ens webshop bliver.

Hvornår man begynder at tjene penge på sin webshop afhænger ligeledes (Men i høj grad sammen med ovenstående) af hvilket produkt man sælger. Hvis man sælger produkter i den lave prisende (50,- til 150,- kr. eksempelvis), så vil der gå kortere tid end hvis man sælger smykker til 3.000,- kr. og op efter. Til gengæld kræver det heller ikke lige så mange salg af de dyre produkter for at det hele kører rundt.

Som hovedregel mener vi, at man ikke skal være alarmeret hvis man IKKE har solgt noget i de første 3 måneder (Dette er dog primært henvendt til nystartede virksomheder, som endnu ikke har opbygget et brand og endnu ikke har skabt kendskab til virksomheden endnu)

I denne periode er din hjemmeside/webshop stadig ved at blive indekseret af Google, samtidig med at DU måske også stadig er ved at lave “larm” omkring din webshop på andre forskellige kanaler. Man kan læse mange forskellige guides på nettet til hvordan man skaber mere opmærksomhed omkring sin webshop. Vi har også nogle guides liggende, som du kan læse herunder:

 

Sådan sælger du mere på din webshop

5 tips til hvordan du breder kendskabet ud om dig og dine kreationer

5 steps til at tage flotte produktbilleder - med udstyr du har derhjemme

 

 




Tilbage til faq