Brug tiden på det du elsker.

Start en webshop på få minutter
- uanset hvor teknisk du er.

Prøv gratis i 30 dage Ring mig op

Ingen binding. Ingen startgebyr. Ingen kreditkort nødvendigt.

Kampagne:

Få 3 måneder for første måneds pris

Opret din webshop i dag og aktivér dit medlemskab når du er logget ind.

Hvorfor man SAGTENS kan drive en webshop ved siden af sit "normale arbejde"..

Mange har den opfattelse, at når man først har oprettet sin EGEN webshop, så er man gået all-in!

Man har sagt sit job op, solgt bilen og taget et ekstra lån i huset.

Sådan er det måske også for nogen, men det er langt fra alle.

For i virkeligheden er det blevet så nemt at starte en webshop, at det i langt højere grad kan fungere som en ekstra kanal du skal holde øje med, på samme måde som du tjekker din Facebook eller Instagram. Og specielt hvis du er et menneske, som har en kreativ hobby, du bruger din fritid på. I så fald er den her artikel til dig. 

Der findes nemlig efterhånden flere og flere webshop løsninger, som er ultranemme og sætte op, og som du ikke skal bruge ret meget tid på at vedligeholde (Herunder SHUP). Det er løsninger som har skraldet alle de bøvlede tekniske udtryk fra og skåret ind til benet, så det bliver så nemt som overhovedet muligt, at uploade billeder og skrive produktbeskrivelser. Direkte fra sofaen og så nemt, at man kan gøre det imens man ser TV.

 

Men er det ikke dyrt og derfor en ekstra udgift for mig i hverdagen?

Ikke rigtigt.

Det er selvfølgelig klart, at såfremt man vil ubegrænset adgang til den webshop man har skabt, uanset hvilken webshop udbyder man har valgt, så koster det lidt. Men vi er ovre i den lave ende. Og det siger vi ikke bare fordi det er billigt hos os fra SHUP, men også fordi det generelt ikke koster ret meget, at få en køreklar hjemmeside, uanset hvilken udbyder du vælger. Du kan faktisk få det helt ned til 100,- /mdr, hvis man bare leder længe nok på internettet. Det svarer til halvanden kop københavner kaffe eller 2 fadøl på Fyn. Tænk over det. Det er ikke mange salg man skal generere på sin nye webshop for at det er tjent hjem. 


Men hvem har en webshop ved siden af deres daglige arbejde?

Rigtigt mange af SHUPs brugere faktisk.

En fejlfortolkning er nemlig, at alle drømmer om en milliardvirksomhed og en villa på Maldiverne. Det er der nogle som gør, men der er også rigtigt mange som har en kreativ hobby som f.eks. Strik, keramik, tøjdesign, malerier, møbeldesign og jeg kunne blive ved, som enten godt kunne tænke sig en smule ekstra indkomst eller blot snuse til livet som iværksætter, uden at sætte levestandarden over styr. Disse personer skal selvsagt IKKE have en webshop løsning, som de skal bruge oceaner af tid på at forstå og sætte op. Det skal bare VIRKE! Og så er det sådan set ligegyldigt om webshoppen ikke har lige så mange funktioner, som de store og mere tekniske løsninger. For det har de her mennesker slet ikke brug for.

I virkeligheden skal man se det lidt som et supplement til den hobby, man alligevel ville have dyrket. Et supplement som potentielt set ville kunne kaste noget økonomisk af sig. 

Og så tag det roligt omkring det. Det er KUN en webshop og man kan bruge lige nøjagtig den tid på det, som man har lyst til. Der er ingen som pisker dig og fortæller, at du skal du også gøre dit og dat. Den er din, og derfor bestemmer du hvornår der skal lægges nye billeder op eller hvor lang leveringstiden er. Så kan man altid skrue op for det hele, og høre alle de smarte podcasts om marketing og jeg skal komme efter dig, når man har fået nogle salg igennem og har fået smag for det.


Men hvad gør jeg så hvis jeg faktisk overvejer, at få en webshop ved siden af mit almindelig arbejde?

Det bedste råd er nok bare at gøre det!

Langt de fleste webshopudbydere (herunder SHUP) tilbyder gratis demoer eller gratis prøveperioder, som gør det muligt at se det hele an uden at skulle have læderet op ad lommen. Og hvis man af forskellige årsager finder ud af, at man ikke vil have sin webshop efter prøveperioden er udløbet.. Ja, så har det ikke kostet en krone. 

Det handler i virkeligheden om at få aflivet den her tanke om, at webshops kun er for de IT-kyndige og dem som går 100% ind i det. Det behøver man altså ikke. Mindre kan sagtens gøre det. Det handler 100% om hvad du vil med det. Og hvis du (Ligesom rigtig mange andre) også går med en drøm om at forsøge at sælge ud af din hobby, så har det aldrig været nemmere. 

 






Tilbage til guides