GRATIS WEBINAR: Kom i gang med at sælge på nettet!

Et webinar som hander om det basale man bør vide når man starter sin online webshop.

Onsdag d. 1/11/2023 - Kl. 10:00 afholdte vi webinaret "Kom i gang med at sælge på nettet!". Deltog du ikke i webinaret eller ønsker du, at se det igen kan du nu gøre det herunder.

 

 

Formålet med webinaret:

Webinaret tog udgangspunkt i det absolut mest basale, som er værd og vide når man første gang starter ud med at ville sælge på nettet. Webinaret var derfor IKKE for dem, som allerede havde godt styr på E-commerce, digital marketing, betalingsløsninger, fragtmetoder, osv. 

Webinaret er til dig som godt kan synes, at det hele virker lidt uoverskueligt, hvis det er første gang du skal oprette din egen webshop, få skabt trafik og kendskab omkring din forretning og alt derimellem. Frygt ej! Det er disse ting som blev afdækket i webinaret, så alle uden en kandidatgrad i iværksætteri og marketing, kunne være med.

 

Webinaret havde følgende dagsorden:

 Formål med webinaret + Intro (V. Kristian Falkenberg)

 Hvorfor man ikke skal gøre det, at have en webshop sværere end det er (V. Kristian Falkenberg)

 Hvad man skal tænke over når man vælger en webshop løsning (V. Kristian Falkenberg)

 Værd at vide om domæner, fragt og betalingsmetoder når man er helt ny i det (V. Kristan Falkenberg)

 

 Kom gratis i gang med digital markedsføring + Intro (V. Mikkel Birlø)

 Hvordan bruger man Facebook og Instagram bedst (V. Mikkel Birlø)

 Hvordan skiller man sig bedst ud i sin kommunikation (V. Mikkel Birlø)

 

 Spørgsmål til webinaret (V. Kristian Falkenberg & Mikkel Birlø)


Hvem holdt oplæggene?:

Webinaret vil blev faciliteret af SHUP, og havde Kristian Falkenberg og Mikkel Birlø som oplægsholdere.

 

Kristian Falkenberg er stifter af SHUP og har mere end 20+ års erfaring med E-handel. 

Han har stort set været med og interesseret sig for E-handel, siden det første gang blev en salgskanal som store, såvel som små virksomheder, virkelig begyndte at interessere sig for. Kristian er evigt fascineret af de simple løsninger og flere vil mene, at han er sat i verden for at gøre livet nemmere for folk, som har deres passion og interesser andre steder end eksempelvis: At nørde med en webshop. Kristian har endvidere enten stiftet eller været med til at stifte 10 forskellige virksomheder, så det er en erfaren herre, som holder oplæg til dette webinar. 

Mikkel Birlø er Head of Marketing hos SHUP. 

Mikkel er uddannet fra Copenhagen Business Academy med en bachelor i International Handel og Markedsføring, og kommer med +5 års erfaring inden for digital markedsføring. De fleste af disse år har han siddet som specialist i et marketingbureau, hvilket har givet ham stor indsigt i mange forskellige brancher. Det er denne indsigt og disse erfaringer, som han deler ud af til dette webinar, og som er baseret på de stribevis af iværksættere han har haft føling med, som ligeledes skulle kaste sig ud i deres første digitale eventyr. 


 






Tilbage til webinar