Kan jeg prøve SHUP uden at betale?
Selvfølgelig, opret blot en profil og test løs. Det er gratis i 30 dage og du skal ikke bruge kreditkort.
Er der bindingsperiode?
Nej, ingen binding, ingen opsigelsesperiode, ingen opstartsgebyr.
Hvordan kan jeg tage imod betaling på min webshop hos SHUP?
Læs artiklen om at tage imod online betaling på din SHUP webshop her
Hvilke betalingsmuligheder har mine kunder?
Du vælger selv om dine kunder skal kunne betale via faktura, bankoverførsel, MobilePay, eller med kreditkort (Dankort, Visa, Mastercard). Kreditkortbetaling kræver en indløsningsaftale, det skal vi nok hjælpe med.
Hvad sker der når en kunde køber på min webshop?
Når du får et salg, modtager du en mail med info om købet. Du sender herefter ordren til kunden. Når ordren er sendt logger du ind i SHUP og klikker på “Afsendt” ud for ordren. Kunden modtager herefter en bekræftelse på at ordren er afsendt.
Hvordan får jeg mine penge ved et salg?
Hvis din kunde har betalt med kreditkort (Dankort, Visa, Mastercard) modtager du pengene direkte fra NETS. Typisk ugentligt, alt efter hvilken aftale du laver med dem. Hvis du tager imod bankoverførsel, privat MobilePay eller fakturabetaling, kan du selv se når kunden har overført til din konto. Ring 60 7777 61 og hør nærmere hvis du er i tvivl.
Hvad er et domænenavn?
Et domænenavn er det samme som en webadresse. F.eks. er www.shup.dk og www.dr.dk domænenavne. Dit domænenavn kunne være www.minshop.dk
Hvordan registrerer jeg mit eget domænenavn?
Vi sørger for at registrere det ønskede domænenavn/webadresse til dig. Hvis du allerede har købt det i forvejen, flytter vi det til vores servere. Hvis du ikke har købt det endnu, så lad os gøre det. Det er billigst for dig.
Ejer jeg selv mit domænenavn?
Ja. Selvom vi registrerer det for dig, eller flytter det til vores servere, vil det altid være ejet af dig.
Skal jeg tilkøbe webhotel?
Nej, det er inklusiv i prisen og ikke noget du skal tænke på.
Skal jeg have en hjemmeside ved siden af min webshop?
Det bestemmer du selv. Hvis du har en hjemmeside i forvejen, kan vi blot lave en fane/underside der f.eks. hedder Shop, som linker til din SHUP-webshop. Men du kan sagtens kun have en webshop, det har de fleste.
Hvordan bliver min webshop synlig på Google?
Vi har sørget for at din webshop, helt automatisk, bliver indekseret i Googles søgeresultater. Det kan nogle gange tage få dage, andre gange op til et par måneder.
Når din shop er indekseret i Googles søgeresultater, vil der helt automatisk komme besøgende på din webshop, hvis der bliver søgt efter dit navn, dine produkter eller andet fra din shop som er relevant for det der er blevet søgt efter.
Her kan du læse hvordan din webshop bliver mere synlig på Google.
Hvordan finder mine kunder min webshop?
Det gør de primært via Google som beskrevet i punktet herover.
Men ved siden af det, sørger vi også for at din webshop bliver præsenteres i vores nyhedsbreve og på vores Facebook side.
Sidst, vil dine produkter også blive vist og solgt på en kommende shopping portal der åbner i vinteren 2022. Portalen vil blive markedsført massivt på Google, og diverse sociale medier som Facebook. og Instagram.
Som SHUP bruger vil dine produkter automatisk blive synlige på portalen.
Hvis du ikke er SHUP bruger, er prisen 299 kr. / mdr. for at sælge via. portalen.
Det er en god idé selv at lave en masse “larm” og dermed markedsføre sig på Facebook, Instagram og evt. andre sociale medier. Det hele hjælpe til at få kunder på webshoppen.
Vi har desuden lave en stribe artikler der viser hvordan man nemt og uden teknisk erfaring, kan markedsføre sin webshop. Læs artiklerne her.
Kan jeg koble min webshop sammen med Instagram?
Ja, det kan du, begge veje endda. Når du er logget ind i SHUP, kan du, under indstillinger, indtaste webadressen til din Instagram profil. Klik gem når det er gjort.
Nu vil du nederst på din webshop se et Instagram logo, som nu linker til din Instagram profil.
På Instagram kan man få lov til at indtaste ét link under sin profilbeskrivelse. Her linker du til din webshop.
Se eksempel her
Hvordan får jeg mine salg over i Dinero?
Under “Ordrer” finder du et link hvor du kan hente alle dine ordrer ned i en CSV-fil.
Den fil kan du nemt importere i Dinero under “Kassekladen”. Se her hvordan
Med CSV-import kan du nemt overføre til Dinero. Hvis du har meget få ordrer fra din webshop, kan du overføre manuelt til Dinero. Se her hvordan
Jamen, jeg har flere spørgsmål…
Ingen problem, send mig en mail på mail@shup.dk