Sådan kan Google Search Console hjælpe dig til en mere succesfuld webshop

Hvis du gerne vil øge de eksponeringer som din webshop får i Googles søgeresultater og på den måde skabe flere besøgende (Og ultimativt flere salg), så er brugen af Google Search Console et must!

Det er et værktøj som hjælper dig med, at forstå hvordan du klarer dig i google søgningerne. Og med den viden kan du efterfølgende optimere din side, så du i langt højere grad opnår eksponeringer på Google.

Specielt som en nyopstartede webshop er Google Search Console et ideelt værktøj, da det giver dig stor indsigt i dine brugeres søgepreferencer, hvilket giver dig muligheden for at imødekomme disse præferencer i langt højere grad.

Det skal dog siges, at opbygge en god og succesfuld tilstedeværelse på Google tager tid. Man kan ikke bare forvente, at man starter en webshop op og BANG! Så ligger man nr. 1 i søgeresultaterne. Det handler om at findpudse ens side løbende ved brug af værktøjer (Som f.eks. Google Search Console), og skabe en sideoplevelse som er undgåelig for dine besøgende, at ligge mærke til.

 

SÅDAN OPSÆTTER DU GOOGLE SEARCH CONSOLE PÅ DIN WEBSHOP:

 

1. Du skal have en Google Account. Dette er det eneste krav for at benytte Google Search Console. Hvis du ikke allerede har en google account kan du OPRETTE EN HER 

 

2. Åben Google Search Console via. Din web browser eller DETTE LINK.

3. Herefter skal du tilføje og verificere dit ejerskab af din side.
Vælg "Tilføj ejendom" og derefter indtast din webshopadresse i den grå boks til højre med overskriften "Webadressepræfiks". Klik verificér.

4. Vælg "HTML-tag" under andre verificeringsmetoder og klik på "kopier" knappen ude til højre. Du må ikke lukke vinduet endnu, selvom du går videre til næste skridt!

5. Log ind i SHUP og ind i Indstillinger. Nederst finder du et tekstfelt der hedder "Kode der indsættes før ". Her indsætter koden og klikker Gem.

6. Gå tilbage til Search Console vinduet - VENT 2-3 min. - og klik Verificér".

7. Nu har du oprettet din Google Search Console og Google følger nu med og indekserer din webshop løbende, når der kommer ændringer, nye tekster, nye kategorier og produkter. Det øger din synlighed på Google væsentligt - men over tid.

Hvis du gerne vil læse yderligere om verificeringen kan du læse denne guide fra Google Selv - LÆS DEN HER

 

Som sagt så findes der en lang række ting som du kan bruge værktøjet til, og i virkeligheden kommer det meget an på dig og din forretning. Men allerede ved at have tilknytte Google Search Console, springer du lidt frem i køen ift. at blive vist i google søgninger. Google kan nemlig godt lide når man benytter deres værktøjer til at fremme sin forretning/virksomhed.

Hvis du har bestemte sider, som du gerne vil have vist på google i en fart, så kan du indtaste den pågældende URL i søgefeltet, når du er logget ind. Så fortæller Google dig om siden er indekseret (Altså om den bliver vist i søgninger) eller om den ikke er. Hvis den IKKE er så kan du manuelt bede Google om, at lave en gennemgang af pågældende URL, og på den måde tvinge Google til at tage stilling til dig. Hav i mente at Google godt kan fortælle dig, at din side IKKE kan indekseres pga. diverse ting. Disse ting kan du så rette når du bliver bekendt med dem.

Så få oprettet en Google Search Console hvis du gerne vil have mere ud af den organiske trafik. Det er gratis og det kan give dig rigtig god indsigt i, hvor du skal sætte ind hvis du vil drive endnu mere trafik til din webshop.

 

← Tilbage til Guides
Log ind Start gratis