Hvordan fungerer betaling på min SHUP webshop?

Shup tilbyder betaling gennem ShupPay (PensoPay), Stripe og QuickPay - og faktisk kan du også undlade at slå betaling til på din webshop, og dermed opkræve betaling efter en bestilling er lavet.

For at kunne sælge kunsthåndværk online er det nødvendigt, at dine kunder kan betale sikkert og gnidningsfrit. Samtidig er det vigtigt, at opsætningen er overskuelig for dig, så du hurtigt kan komme i gang og undgår unødige tekniske valg.

Opsæt betaling i SHUP webshop

Hvis du har et CVR-nummer

Hvis du har et CVR-nummer, skal din webshop være koblet til en betalingsløsning, der kan håndtere kortbetalinger og udbetalinger korrekt.

Her anbefaler vi ShupPay, fordi det er en enkel og sammenhængende løsning, hvor betalingsudbyder og indløsningsaftale er samlet ét sted. Det betyder færre aftaler, mindre opsætning og lavere risiko for fejl.

ShupPay er et samarbejde mellem SHUP og Danske PensoPay. Løsningen er særligt velegnet til mindre webshops og kunsthåndværkere, der ønsker en stabil og gennemskuelig betalingsopsætning.

Aktivering tager typisk 1–3 hverdage og kan klares direkte i SHUP:

Indstillinger > Indstillinger > Betaling

Priser

Udbetaling

Vigtigt at være opmærksom på

Vigtigt: Når din betalingsløsning er aktiv, anbefaler vi altid, at du laver et testkøb, så du sikrer dig, at betaling, ordrebekræftelse og udbetaling fungerer korrekt, før du åbner webshoppen for kunder.


Hvis du ikke har et CVR-nummer

Hvis du endnu ikke har et CVR-nummer, kan du stadig tage imod betaling.
Der er to måder at gøre det på.

1) Vælg Stripe som betalingsudbyder

Under Indstillinger -> Indstillinger -> Betaling, kan du klikke på "Andre betalingsudbydere".
Her finder du QuickPay og Stripe. Stripe tillader at oprette en konto uden CVR nummer. Denne løsning er til dig der ikke omsætter for over 50.000 kr. om året.

OBS: Færøske kontonumre godkender Stripe ikke.

2) Vælg Ingen betaling

Under Indstillinger -> Indstillinger -> Betaling, kan du vælge "Ingen betaling".
Denne indstilling lader dine kunder gennemføre en bestilling, uden at blive opkrævet betaling. I din ordreoversigt og på kundens ordrebekræftelsen vil der stå 'Ikke betalt' ud for bestillingen.

Denne indstilling bruges typisk af dem der sender en faktura sammen med produkterne, eller opkræver via bankoverførsel eller MobilePay, før de sender produkterne. Du kan evt. tilføje en ekstra tekst til ordrebekræftelsen, hvis du vil forklare dine kunder hvordan betalingen foregår. Det gør du under indstillinger.

Mange kunsthåndværkere starter som hobbyvirksomhed. Du kan læse mere om reglerne for hobbyvirksomhed hos Dinero her: https://dinero.dk/ordbog/hobbyvirksomhed/

← Tilbage til Guides
Log ind Start gratis